Den Sorte Fabrik – Danmarks måske hyggeligste BDSm-forening

Der er kommet ny kartoteksfører i fabrikken. I den forbindelse er kartoteket overgået til et nyt system, og der har været gang i det helt store puslespil. Alle informationer er blevet overført og håndteret manuelt, hvilket betyder større risiko for fejl.

Vi har i henhold til diskretion og GDPR arbejdet ud fra devisen “Hellere slette for meget, end for lidt”. Det har haft konsekvenser for blandt andet alle passive medlemmer, som alle er blevet slettet.

Kontakt venligst kartoteket, hvis du er blevet slettet ved en fejl. Det gælder i det hele taget, hvis du oplever fejl og mangler eller generelt har spørgsmål i forbindelse med medlemskab, så skriv endelig til mig. Jeg træffes på kartotek@densortefabrik.dk.

Opdateret den 6. maj 2021

Vi har gennem de sidste dage fået mange modstridende informationer. Realiteten er, at vi kan risikere en ret massiv bøde for at åbne før tid.

Vi har hele tiden fået at vide, at vi følges med bemandede fitnesscentre. Nu er der desværre kommet særregler for foreninger. Derfor har vi valgt ikke at spille roulette med foreningens midler, så vi lukker ikke op, før end vi har et entydigt svar, hvilket vi håber er den 21. maj 🤞🏼.

Beklager det besvær som dette fremkalder, men vi har forsøgt at gøre det rette, hvad vi også gør nu. Glæder os meget til, vi endelig kan åbne dørene igen.

Bestyrelsen

Hold øje med de enkelte arrangementer i kalenderen. Der står altid de nyeste kriterier for at besøge fabrikken.

Vi følger naturligvis udviklingen nøje. Hvis der sker ændringer, som har betydning for fabrikken, opdaterer vi hjemmesiden.

Pas stadig godt på dig selv og hinanden.


Den Sorte Fabrik er en BDSm-forening med højt til loftet, selv om den ligger i en kælder. Vi har plads og rummelighed til al slags BDSm og fetich.

I fabrikken er der ikke noget, du skal “leve op til”. Vi kører hver især vores game – og det er okay.

FAQ om fabrikken

Hvad er BDSm?

Det første besøg

Arrangementer

Om fabrikken

Ny i BDSm-miljøet