Hvad er BDSm?

Synstavle med BDSm-legetøj

BDSm er en fællesbetegnelse for en seksuel interesse i Bondage og disciplin (B/D), Dominans og submission (D/s), Sadisme og masochisme (SM).

BDSm er en slags tredobbelt forkortelse, hvor B/D står for “Bondage & Disciplin”, D/s for “Dominans & submission” og “Sm” for “Sadisme & masochisme”. Det strækker over alt fra blid dominans og sanseleg til hardcore urinsex, cutting og brændemærkning. På den måde indeholder de fire bogstaver en hel verden for sig. To mennesker kan begge betegnes som udøvere af BDSm uden overhovedet at tænde på de samme ting.

BDSm-forkortelsen blev brugt første gang omkring 1969, men dengang var Dominans og submission ikke en del af begrebet – det er kommet til senere.

Der findes mange udtryk inden for BDSm. Her prøver vi at sætte ord på, hvad de mest brugte ord betyder.

Roller i BDSm

Overordnet set kan man sige, at der findes tre roller for de personer, der er til BDSm.

Rollerne er:

  • Top
    Ordet Top betegner den person, der bestemmer, altså den der er på toppen.
  • bund
    Ordet bund betegner den person, der lader sig bestemme over, altså den der er på bunden.
  • Switch
    Ordet Switch betegner en person, der er til ting på begge sider. Ikke nødvendigvis lige meget på begge sider eller det hele på begge sider men en, der kan lide dele fra både Topsiden og bundsiden.