Medlemskab

Du kan blive medlem af Den Sorte Fabrik, når du er interesseret i BDSm og er fyldt 18 år.

Det er en rigtigt god ide at besøge os, inden du bliver medlem. Så oplever du på første hånd, hvordan miljøet og kulturen er i Den Sorte Fabrik. Vi har nogle dejlige værter, der står klar til at tage imod dig, når du kommer. De svarer gerne på dine spørgsmål, viser dig rundt i vores lækre lokaler og tager imod din indmeldelse.

Hvis du ønsker at melde dig ind i Den Sorte Fabrik, selvom du ikke har besøgt fabrikken, udfylder du indmeldelsesformularen og indsender den. Så kontakter kartoteket dig for at du kan blive vist rundt og høre mere om, hvordan det foregår i fabrikken.

Vi har 4 forskellige typer af medlemskaber:

MedlemskaberPeriodeKontingentAdgangsprisGeneralforsamling
KvartalsmedlemskabEt kvartal350 kr.0 kr.*Valgbar og stemmeret
ÅrsmedlemskabEt år1.250 kr.0 kr.*Valgbar og stemmeret
Variabelt medlemskabEt år400 kr.Arrangementspris
DagsmedlemskabKøbsdatoenfre-lør 125 kr.
søn-tor 100 kr.
Dagsmedlemskab
  • Som kvartalsmedlem og årsmedlem er det som regel gratis at deltage i fabrikkens arrangementer. Der kan dog en gang imellem være enkelte arrangementer, der koster noget ekstra – og det gælder både for medlemmer af fabrikken, dagsmedlemmer og gæster med medlemskaber hos vores samarbejdspartnere.

Nøglemedlemskab giver dig adgang uden for åbningstid

Det er også muligt at komme i fabrikken uden for åbningstid, hvis du hellere vil lege, når der ikke er (ret mange) andre til stede. Det kræver, at du enten er kvartalsmedlem eller årsmedlem og dertil tilkøber et nøglemedlemskab.

Som nøglemedlem må du gerne tage gæster med i fabrikken uden for åbningstid. De skal selvfølgelig betale sædvanlig adgangspris ligesom hvis de havde besøgt fabrikken i dens åbningstid.

NøglemedlemskabPrisBetingelser
For et kvartal150 kr.Været medlem i ½ år + samtidigt køb af et kvartalsmedlemskab
For et år500 kr.+ samtidigt køb af et årsmedlemskab

Første medlemsperiode er “skæv”

Fælles for alle typer af medlemskaber er, at de gælder fra indmeldelsesdatoen og udløber den 20. i måneden efter et kvartals udløb, dvs. den 20. i hhv. januar, april, juli og oktober.

Det betyder, at alt efter hvornår på året, du melder dig ind, er perioden for dit nye medlemskab “skæv”, dvs. op til 1½ måned kortere eller længere end den periode, som medlemskabets navn afspejler. Det medfører også et billigere eller dyrere kontingent end de beløb, der står ovenfor. Når dit medlemskab efterfølgende skal fornys, er perioderne “regulære”, og priserne er som ovenfor.

Betingelser for medlemskab

Dit medlemskab er personligt.

Du kan altid opgradere dit medlemskab, hvor vi modregner det beløb, du allerede har betalt. Vi “nedgraderer” dog ikke, så du kan ikke få penge tilbage midt i en medlemsperiode. Nedgradering træder først i kraft i forbindelse med næste betaling.

Hvis du mangler at betale dit kontingent, bliver du ikke inviteret til generalforsamling i Den Sorte Fabrik, og du har heller ikke ret til at komme til generalforsamlingen eller tale og stemme på generalforsamlingen. Du må heller ikke besøge fabrikken, medmindre du fornyr dit medlemskab ved ankomsten.

Udmeldelse

Medlemskab ophører ved skriftlig udmeldelse. Hvis du er tre måneder bagud med at betale dit kontingent, er det det samme som at du skriftligt har meldt dig ud. Det er ikke muligt at stille dit medlemskab i bero.


Har du spørgsmål?

  • Hvordan bliver jeg medlem?
    Du udfylder indmeldelsesformularen og trykker på “Send”.´Så hører du fra kartoteksføreren typisk den førstkommende onsdag.
  • Har du brug for mere info?
    Skriv til os i vores kontaktformular. Vi svarer dig, så hurtigt vi kan.
  • Drejer det sig om dit medlemskab?
    Kontakt kartotek@densortefabrik.dk.