Om Den Sorte Fabrik

Den Sorte Fabrik er en BDSm-forening med højt til loftet, selv om den ligger i en kælder. Vi har plads og rummelighed til al slags BDSm og fetich.

Når du kommer til Den Sorte Fabrik, ser det måske ikke ud af så meget udefra, men lad ikke det narre dig. Lige så snart du kommer inden for døren, mærker du varmen og rummeligheden i de velindrettede lokaler.

I fabrikken hersker der en kinky, tryg og fordomsfri atmosfære, hvor alle er på fornavn med hinanden og alle respekterer den vigtige diskretions-regel: Hvad der sker i fabrikken, bliver i fabrikken.

Det vigtige er, at du kører det game, der virker for dig.

Hvem kommer i Den Sorte Fabrik?

Nogle er nybegyndere, mens andre er meget erfarne. Nogle leger meget seksuelt, mens nogle har fokus på dominans og underkastelse, og andre igen har fokus på SM. Nogle switcher, og andre gør ikke. Fælles for os er, at vores seksuelle lyst ligger i det sorte univers: BDSm.

Mulighederne inden for det sorte univers er nærmest ubegrænsede. Her er plads til folk både i den blide og den hardcore ende af skalaen. Der er ikke noget, du “skal leve op til”. Vi kører hver især vores game – og det er okay.

Masser af plads til lækre BDSm-lege

Fabrikkens 200 kvm. er indrettet til leg med i alt seks legerum:

  • Tre lukkede rum, hvor du kan vælge at lukke døren, hvis du ønsker at lege, uden at andre kan se dig.
  • Et halvåbent rum, hvor du kan skærme for indkig ved at trække et forhæng for.
  • To store, åbne rum, hvor der er plads til at svinge de lange piske, hvis din lyst er til det.

Overalt er der BDSm-møbler og legetøj, du frit må bruge. Bare husk at rydde op efter dig selv – så bliver værten og de andre gæster så glade.

Se billeder af fabrikkens lokaler.

Vi har mulighed for at du kan klæde om, så derfor sætter vi og vores naboer pris på, at du kommer i almindeligt tøj og klæder om, når du er kommet ind i lokalerne. Du kan låse dine ting inde i et af garderobeskabene.

Og så er fabrikken i øvrigt røgfri, men vi har et hyggeligt overdækket og afskærmet ude-område til dem, som har brug for at trække lidt frisk luft.

Frivillige kræfter

Den Sorte Fabrik er en forening, som drives af frivillige. Det betyder, at man som medlem kan få stor indflydelse på, hvad der skal ske i de dejlige lokaler og hvilke arrangementer, der skal afholdes.

I fabrikkens vedtægter kan du lretningslinjerne for foreningens virke.

Den Sorte Fabrik på de sociale medier

Fabrikken har valgt at være til stede på Facebook og på FetLife, som er kinksternes svar på Facebook. Det er gratis at få en profil på Fetlife.

Du må gerne være ven med os og blive lukket ind i grupperne uden at være medlem af Den Sorte Fabrik.

Facebook

Fabrikken er repræsenteret to steder på Facebook:

  • Den Sorte Fabriks Facebook-side
    Denne side kan alle se. Det betyder, at dine venner kan se, hvis du “synes godt om”.
  • En privat Facebook-gruppe. Da den er privat, kan du ikke søge den frem. Men det gør også, at når du er i den, så kan dine venner ikke se, at du er der eller se hvad du skriver (medmindre de også er i gruppen selvfølgelig).

    Skriv en e-mail til info@densortefabrik.dk, hvis du vil med ind i gruppen. Oplys den e-mailadresse, du bruger til at lokke ind på Facebook med. Så skal vi nok lukke dig ind.

FetLife

Fabrikken er også repræsenteret to steder på FetLife:

Her bor vi

Den Sorte Fabrik ligger i Lystrup nordøst for Aarhus. Det er tæt på motorvejen, så det er let at komme til fabrikken i bil, og der er gratis parkeringspladser.

Læs mere om, hvor vi bor.