Hvad er en bund?

Knælende kvinde med halsbånd på

Bund er betegnelsen for den person, der i BDSm-legen bliver bestemt over. Bunden er altså den person, der tager imod, hvad Toppen udsætter ham eller hende for.

Ordet bund spænder over rigtigt mange typer af roller. Ord som submissiv, tøs, brat, slave, slavinde, little, bunny, pet og masochist ryger ind under fællesbetegnelsen bund.

Masochist

En masochist nyder følelsen af smerte. Der er vidt forskellige grader af masochisme, og hver masochist har sine individuelle kinks og turn-offs. Nogle bruger det til at koble hovedet fra, smide kontrollen og lade Toppen føre dem. Andre bruger det til at håndtere daglige smerter. Kroppen kan kun have mest ondt ét sted. På den måde bliver det til et frirum fra de daglige smerter. Der er rigtigt mange måder at bruge masochisme på, men så længe man leger sikkert, er det op til en selv, hvad der fungerer.

Tøs

En tøs er en masochistisk og/eller submissiv kvinde, der provokerer den Dominante. Det er som regel en aftalt del af rollespillet mellem de to parter. Tøsens opførsel fører som regel til brydekampe og straf, som begge parter værdsætter.

Slave

Slave er betegnelsen for den underdanige i et forhold, men ikke helt det samme som de bredere kategorier som bund, masochist og submissiv. Slaver er i højere grad fuldtids-underdanige eller i hvert fald meget servicerende under BDSm-leg. Slaver accepterer deres plads og skal ikke tvinges, trues eller kues til at makke ret.

Slaver kan være af begge køn. Dog bruger man typisk ordet slave om en mandlig bund og ordet slavinde om en kvindelig bund.

Submissiv/sub

Submissiv betyder underdanig og underkastet. Begrebet bruges om den modtagende partner i et BDSm-forhold. En sub er ikke nødvendigvis til smerte, men ofte er det en del af legen. Det fungerer for den submissive, fordi der er dominans med indover, og så kan den submissive være i det.

Bunny/model

En bunny eller model er en benævnelse for den person, der lader sig binde under en bondage-session. Bunny kan også bruges om en nålebunny, som lader sig sætte mange nåle i.


Vedkommende, der bestemmer over bunden, betegnes en Top. En Switch kan også være den bestemmende part, når vedkommende er i Top-mode.